Haletusserne

Halletusserne stortrives, de svømmer rundt som fisk i vandet. Er de ikke nuttede? ;-)

Udpluk af floraen i min biotop

Fandens Mælkebøtte (Taraxacum Sect. Ruderalia) Blomstrer: Maj-august Vokser: Overdrev, eng, agerland, by (overalt:-) ) Landsdel: Meget almindelig. Kurveblomstfamilien. 10-50 cm. Opret plante med basal roset af høvlformet fjerfligede blade og hule blomstrstilke hver med en enkelt blomsterkurv. Med mælkesaft i alle dele. Kurvene, der er 3-6 diameter, har kun tungeformede blomster. Planten benyttes som lægeplante (mavestyrkende og vanddrivende) til udvinding af aromastoffer (rødderne brug til kaffeerstatning), og som grønsag (salat)

Døvnælde (Lamium album) Blomstrer: Maj-august Vokser: Agerland, by Landsdel: Hele landet. Læbeblomstfamilien. 20-50cm. Opret plante med krybende jordstængler og modsatte, langstilkede, æg-hjerteformede, groft takkede blade. Blomsterne sidder i adskilte, 10-20 blomstrede kranse; kronen bliver op til 25mm lang. Er oprindeligt indslæbt. De tørrede blomster bruges til urtete. Det danske navn hentyder til at Døvnælde ligner Stor Nælde, men har "døve" eller ikke brændende hår. Døvnælde er meget kvælstofkrævende og forekommer derfor ofte omkring bebyggelse.

Korsknap (Glechoma hederacea) Blomstrer: April-juni Vokser: Skov, krat, kyst, overdrev, eng, agerland, by Landsdel: Sj. N og Vj. ellers almindelig. Læbeblomstfamilien 5-30 cm. Krybende, rodslående plante, der bærer opstigende, blomsterbærende skud. Bladene er langstilkede og nyreformede. Blomsterne sidder i fåblomstrede kranse. Støvknapperne til de to par støvblade danner to som regel tydelige kors. Planten benyttes som lægeplante (mod hoste og som ormemiddel).

Tofrøet Vikke (Vicia hirsuta) Blomstrer: Maj-juli Vokser: Skov, krat, kyst, agerland, by. Landsdel: hele landet. Ærteblomstfamilien 20-60 cm. Klatrende plante. Bladene har slyngtråd og 4-8 par sidesmåblade. De sidestillede, langstilkede klaser består af 2-9 blomster. Bælgen er tofrøet.

Stor Fladstjerne (Stellaria holostea) Blomstrer: Maj-juni Vokser: Skov, krat, agerland, by. Landsdel: Sj., Vj., ellers alm. Nellikefamilien, 10-40 cm høj, skarptfirkantede skøre stængler og siddende, lancetformede blade. Kronbladene er ca. 15mm lange og kløvede til midten. Bægerbladene er kun halvt så lange som kronbladene. Frugten er som en kapsel, der åbner sig i spidsen med seks tænder.

Butsnudet frø
rena temporaria

Skrubtusse

bufo bufo

PADDER amphibia

Der er ca. 4.400 arter af padder på verdensplan. Vi har 14 arter i Danmark. (3 tudser, 8 frøer og 3 salamandre). Padderne opdeles i halepadder (salamandre), springpadder (frøer og tudser) og ormepadder. Her i Landet har vi kun halepadder og springpadder. Fælles for padderne er den bløde, fugtige hud uden skæl. Denne er vigtig for deres åndedræt og for vand- og saltbalance. Endvidere indeholder huden giftkirtler, der gør visse arter uspiselige for rovdyr. Æggene lægges i beskyttende slimklumper i vand, og den tidlige udvikling foregår i vand. For springpaddernes vedkommende forsætter udviklingen på land, og denne vekslen mellem liv på land og i vand har givet dem deres navn AMPHIBIA, som betyder dobbeltliv.

SKRUBTUSSEN Bufo bufo

Skrubtussen har en meget vortet overflade, den har vandret pupil, den er almindelig og udbredt.

Hunner er 10-12 cm lange og hanner er 7-8 cm. Skrubtussen er brunlig, men kan variere fra sandfarvet til murstensrød, mørkebrun, gralig, oliven og næsten sort. Vortet hud og fremstående kirtler bag øjnene. Disse kan beskytte tussen mod at blive ædt af rovdyr, da disse indeholder sekret, som er giftigt. Øjnene med den vandrettede pupil er dybt gyldne eller kobberfarvede. Skrubtusser støder man på i haver og skove, hvor den kan træffes i skovkanter og lysninger. Landlevende, hovedsagelig nataktiv og gemmer sig om dagen. Den spaserer helst, men kan hoppe, hvis den skræmmes. Hver hun lægger flere tusind æg, som bliver lagt i lange snore. Haletusserne er små og kulsorte.

BUTSNUDET FRØ Rena temporaria

Hunnerne er 7-9 cm og hannerne er noget mindre. Farven varierer fra brunlig, gullig eller rødlig til næsten sort med uregelmæssige marmoreringer på siden og ofte en V-formet tegning mellem skuldrene. Overvejende landlevende og findes på mange forskellige levesteder, blot de er fugtige. Æggene sættes som store geléklumper i vandoverfladen. Hver ægklump kan indeholde 4000 æg.

Bille

Hjælp jeg har lidt svært ved at finde ud af hvad det er for en bille, den som kommer nærmest når jeg kikker i HVAD FINDER JEG I SKOVEN, Politikkens naturguide, er Magarinotus. Den træffes oftest ved foden af eg og bøg, ved gærende saft eller under bark, træffes også ved ådsler og gødning. Træffes fra maj til juli.

Billeder fra Oberstens sø

Hvis du klikker på det første billed kan du måske se dyret, men det er svært for det ligner et blad. På det andet billed, er en snegl ved at æde sig tyk og fed i tusseæg, på billed 3 og 4 kan man se frøerne sidde på bunden af søen.

Mere Land Art :-)

Da disse tanker om, at livet går i bølger kom jeg til at tænke på at der er også mennesker hvis liv går i ring, de kommer ikke videre. De er så navlebeskuende, og har så ondt af dem selv, det hele er de andres skyld. Eller de er så centreret om dem selv. Se mig og det er dem det hele drejer sig om. Det er to typer mennesker jeg kommer til at tænke på når jeg har lavet denne spiral af blåmuslinger. Jeg kan heller ikke lade være med at glædes over Guds skaberværk. Tænk sig, der er ingenting naturligt skabt der er ens, jeg kan næsten ikke rumme denne tanke, når jeg tænker på hvor mange mennesker, dyr og planter der bare har levet i min tid.

Land art

Jeg tog på stranden for at få inspiration til land art. det skulle være noget natur, som man skulle gøre noget kulturligt ved. Jeg havde noget med bølger i tankerne og fandt blåmuslinger og lavede bølger af dem. Det fik mig bla. til at tænke på at livet foregår også i bølger. De mennesker der oplever at gå i en lige linie, bliver ofte så fattige og har svært ved at forstå andre og deres måder at handle på, men de som har været igennem sværre tider i livet lettere kan indleve sig i andres liv. De har livserfaring på godt og ondt.